www.fjeldsport.dk

                               Home     Turberetning      Diverse     Galleri      Profil    Links

 

Mt. Blanc Du Tacul og Cosmique.

Dagen startede med at gå ned på Haute Montagne for at høre om forholdene. Beslutningen var taget det skulle være en tur med to bivuaker. Planen var at skulle sove i Col Du Midi og så klatre Contamine- Muzeaud couloiren op af Mt. Blanc Du Tacul’s triangel, og så dagen efter klatre Cosmique Ridge. Det hele gik som det skulle, ihvettilfælde indtil vi kom til bivipladsen. Da vi var færdig med vores biviplads var solen så småt ved at gå ned, hvilket altid er et flot syn i bjergene. Men efter et par timer i posen var det så koldt at jeg ikke kunne sove, så jeg lå og talte stjerneskud indtil kl. 3:00. Det første jeg så da jeg kiggede over snemuren var en kæmpe perlerække af mennesker som var på vej op til Mt. Blanc. Vi startede ca. kl. 4:00 med at følge det spor som vi havde lavet aften før inden vi gik i posen og ca. kl. 4:30 var vi henne ved starten af ruten. Bjarne startede med at føre opad ruten, som var 50’ stejlt sne. Isen begyndte først efter begschrunden. Men efter at Bjarne havde klatret ca. 20 meter besluttede vi os for at det var for svært til at vi kunne klatre ned igen, hvis vi foresatte og derfor besluttede vi os for at vende om. Bjarne lavede en standplads og jeg klatrede op til ham. Sådan at jeg kunne sætte nogle sikringer på vej ned igen. Da vi var vel nede begyndte vi straks at gå tilbage til bivipladsen og vores efterladte ting. Da vi stod der og sorterede vores ting kunne vi se at der var en på vej solo op af vores rute. Da vi var klar til at gå kunne vi se at han var vendt om længere oppe ind os. Vi havde besluttet os for at klatre Cosmique Ridge, nu når vi alligevel skulle havde dagen til at gå. Så vi gik op til Cosmique hytten for at få noget varmt kakao (og gå på toilet) kl. 11:00 stod vi ovre ved starten på vores rute. Der var mere sne på den ind sidste år, hvilket gjorde den nemmere at finde vej. Ruten var rigtig fed og som sædvanlig skiftede vi til at føre en halv time af gangen. Jeg startede med at føre op af en masse sne/scrambling (II), hvilket var fint. Efter en halv time kom vi til en svær passage, hvor jeg sikrede Bjarne og så selv klatrede ned på ”topreb”. Derefter blev jeg sikret det korte stykke hen til abseilankret, så da Bjarne kom over begyndte jeg at abseille. Da abseilen var ovre begyndte Bjarne at føre, hvilket var over sne/scrabling (III), hvilket var svært med en stor rygsæk. Efter en halv time kom vi til en grad 4, som Bjarne førte ved hjælp af nogle slynger. Derefter førte jeg det sidste (III) lige indtil ti meter før toppen, hvor Bjarne kom til at føre igen. Det var med den samme underlige følelse at klatre de sidste meter op ad stigen til Aig Di Midi. Der var ca. 20 turister til at tage imod os, men det var ok. Efter at havde svaret på alle spørgsmålene kunne vi gå ned for at stå i kø ved liften. Det tog tre timer og et kvarter at klatre ruten. Men set iforhold til at vi havde en stor rygsæk og ventede ti min. på at blive overhalet, så var det sgu meget godt. Guidebogen siger tre timer.

 

Copyright Thomas Holgaard Pedersen