www.fjeldsport.dk

                               Home     Turberetning      Diverse     Galleri      Profil    Links

 

 

Klosterheden – Mit tilflugtssted.

 

Vi lister stille af sted, pulsen er allerede ved at stige i tempo, vi er på vej ud til ”vores” brandbælte, hvor vi er sikker på at se de stolte krondyr. Kasper med kameraet, mig selv med videoapparatet, som er tændt og klar til brug. Vi begynder så småt, ubevidst at gå ned i knæ og som en anden indianer sniger vi os frem. KNÆK, larmer grenen, Kasper kigger hurtigt tilbage og hans ansigtsudtryk siger det hele ”vær nu stille”, og det behøves han ikke sige, for jeg kigger også bagud. Der går lidt tid før jeg for øje på den, da den er lige for mine fødder, en grævling! Jeg hopper et par skridt tilbage i ren overraskelse, inden jeg får taget mig sammen til at filme den, Kasper tager et par billeder, inden den løber væk. Hvilket held, grævlingen plejer ellers ikke at være så nemme at komme i nærheden af.  Desværre er krondyrene ikke ude i brandbæltet og da det er ved at blive mørkt, er vi nød til at tage hjem, ikke tomhændet, men med en anden oplevelse.

 

Oplevelserne ligger efterhånden mange år tilbage, og der har gået mange dyr på brandbæltet siden, men aldrig har jeg set en grævling derude, siden denne dag. Men heldigvis er der mange andre dyr, i denne store plantage. Krondyr, rådyr, ræve, rovfugle, hare, ænder og bævere hører til blandt de mange der holder til derude. De tre første er de mest almindelige og det er næsten 100 % sikkert at man ser en af dem. Klosterheden er stor og mægtig. Der er en del hede og søer inde i den, og der er altid oplevelser at hente, som rævehvalpene der leger i forårssolen eller rålammet der ligger musestille i græsset foran fødderne på dig, i håb om at du ikke ser den. Eller diset på heden om morgen, krondyrhjortens brunstbrøl. Nå, ja så er der også bæveren, som er så svær at se, men dens efterladenskaber, i form af dæmninger og nedgnavet træer, er frit tilgendelig. Det ligger alt sammen og venter, på den der vil.

 

Det har været en af de sjældne dage, hvor skoven virker død, ingen dyr har vi set og alligevel er vi blevet til middag. Vi har efterhånden gået rundt i skoven, i nogle timer og beslutter os for at tage hjem. På den lange vej tilbage til bilen krydser vi en af de mange brandbælter. Til at starte med sniger vi os ud, men desto længere vi kommer ud retter vi ryggen, ingen dyr her heller. Men af en eller anden grund kigger jeg ned, før jeg tager det næste skridt, og det var heldigt. For der, godt gemt i græsset, ligger det mindste rålam jeg nogensinde har set. Den er utrolig flot. Den ligger med åbne øjne og man kan høre den trækker vejret dybt og hurtigt. Jeg har lyst til at røre ved den, men gør det ikke. Vi tager nogle billeder og skynder os videre, så vi forstyr mindst muligt. Resten af turen hen til bilen foregår i opløftet stemning og resten af dagen tænker jeg på det lille kræ.

 

For mig har det altid været ligeså spændende at se et rådyr, som at stå på alverdens bjergtoppe. Og det er det, der gør Klosterheden til sådan et fantastisk sted, muligheden for at se dyr er meget store. Klosterheden er så stor at man sagtens kan vandre der i to dage uden at gå det samme sted to gange. Derfor er der masser af steder man uforstyrret kan slå lejr, hvis man altså ikke vil bruge nogle af shelter/lejrepladserne.

 

Et forslag til en tur kunne se sådan ud: Fredag aften kunne man sove i shelteret i Resenborg skov. Om morgen vil man stå op til en udsigt ud over Kilen, en stor brakvandssø, man vil nok kunne se/høre fiskhejrene fra deres reder i kolonien, hvis man ikke er travlt optaget af at tælle ænder ude på søen. Når man engang har fået pakket vil man begive sig op mod astfaldsvejen, og derfra gå ind mod Kjærgårdshede. Når man står på Kjærgårdshede vil det mest naturlige være at gå op på toppen og derfra nyde den flotte udsigt, hvis man har lyst til at se hugorme, er dette et godt sted at lede. Herfra begynder man at gå ind i selve Klosterheden, og snart er man inde blandt høje nåletræer. Her finder man sig den rute der er mest interessant og går ud mod Fladhøjen. Fladhøjen er en 3500 år gammel gravhøj, men man kan også gå ned til fugletårnet og se om man er heldig. Herfra kan man så gå om til shelteret ved Moselyst, her i området er der chancer for at se bævere. Søndag kan man jo så gå tilbage af en anden rute, eller fortsætte vestpå, men man skal ikke snyde sig selv for udstillingen om bævere, som ligger ved Møllesøen, ikke så langt herfra. 

 

Klosterheden har tre shelters, som alle ligger forholdsvis tæt på P-pladser, hertil kommer fire lejrpladser, nogenlunde jævnt spredt udover den 6.400 Ha store område. Utal af vandrestier, brandbælter, fugletårne, naturlegepladser, hundeskove og naturskole, hører til mange af de menneskeskabte glæder, man kan benytte sig af. Selv om at der en søndag med godt vejr er mange mennesker, kan man sagtens finde sig en stille del af skoven, hvis man ikke vil høre på fam. Jensen og alle deres børn, man skal bare undgå alle p-pladserne. Selv om at en nåletræsplantage er den samme overalt i landet, så syntes jeg specielt at Klosterheden er et besøg værd.

 

Links

 www.sns.dk

www.friluftskortet.dk

  Copyright Thomas Holgaard Pedersen