www.fjeldsport.dk

                               Home     Turberetning      Diverse     Galleri      Profil    Links

 

Midi Plan travers.

Det hele startede sgu egentlig meget dårlig! Jeg kom til at sove over mig. Vi ville ellers havde været med den første lift. Men vi stod altså først klar ved starten af ruten kl. 8:40. Bjarne startede med at fører ned af sneryggen fra Aig. Di Midi, men selvfølgelig gik der ikke lang tid før vi skulle havde noget tøj af, den sol bagte sgu! Men ellers gik det hurtigt via nogle smalle snerygge hen til Col Du Plan. Dog skulle vi lige klatre ned af noget underlig is for at komme derhen. Nede på Colen overtog jeg ”styringen” og det gik først over lidt klippe og så derefter op af lidt is igen. Derfra var der såmænd en endnu mindre sneryg. Ca. 30 cm . bredt og så kunne man endda se noget af ryggen var brækket af, det var sgu hyggeligt!! Nogle steder kunne man se, at dem der havde gået før os, havde brugt en isøkse, som vandrestav, og hullerne derfra gik lige igennem sneen og man kunne se meget meget langt ned!! Men vel over gik det op af en let mix couloir. Derefter op på en lille snetop, her overhalede vi et scots par, som også holdte pause her. Videre gik det op på Rognon Du Plan, hvor der var noget let klippeklatring hen til, hvor man skulle abseile. Da vores reb kun var 60 meter var vi nødt til at lave noget mere klippeklatring imellem første og andet abseile. Men efter to tidskrævende abseile var vi endelig nede på Col Sup Du Plan. Igen var det Bjarne der førte lige indtil klipperne begyndte. Herfra førte jeg op ad klipperne indtil et par meter fra toppen hvor Bjarne overtog igen. Og endelig var vi på toppen og hvilken top! Selve toppen var ca. tre kvm. Og man kunne se hele Chamonix, hele Mer De Glace og resten af Mt. Blanc massivet. Men da vi egentlig var sent på den gik vi ned før ind vi egentlig havde lyst. Da vi var nede på Col Sup Du Plan mødte vi det scottiske par igen, puha de gik langsom. Men vi skulle hurtigt videre. Vi ville ned til Recquin hytten så vi startede med at klatre ned af en stejl sneskråning. Solen bagte hel vildt, så sneen var meget blød og for hvert skridt vi tog gled vi en halv meter. Da jeg endelig stod nede ved bergschrunden og tog mod til for at springe over, ja så kunne vi se nogle seracer falde 50- 100 meter til højre, og det hele landede ikke langt fra ruten. Men vel over hoppet, ja så blev turboen sat til, for nu skulle det gå stærkt inden at den store serac faldt ned. Men hold kæft hvor var sneen blød og det skulle vi gå 900 højdemeter nedover. Men det gik fint, ihverttilfælde lige indtil Bjarne råbte ”Thomas” og da jeg vendte mig om lå han et par meter fra en stor spalte. Han var faldet på vej ned af et stejlt stykke og begyndte at glide de ca. ti meter ned mod spalten, men han havde ikke luft nok til at råbe noget før at han var stoppet. Det ville ellers havde været noget af et fald. Nå, men vi skulle jo videre og udover lidt spaltehopning, skete der heldigvis ikke mere. Men da vi endelig var kommet af gletsjeren, ja så satte vi os på en sten og åndede lettet op, det var sgu en helveds tur ned af den gletsjer. Efter lidt scrambling var vi endelig nede ved hytten. Hytten ligger lige under isfaldet fra Walle Blanche og der er derfor en fantastisk udsigt til en masse af de kendte bjerge Dent Du Gent, Les Droites, Aig. Verte osv. Da vi bare skulle ned til Cham dagen efter, ja så kunne vi jo sove indtil kl. 7:00 hvilken luksus. Men det kan jo alligevel ikke lade sig gøre for det første er der jo en der snorker, for det andet er det varmt, for det tredje er det noget nydt at sove på en madras, efter at havde sovet på liggeunderlag i 1 ½ måned. Så da kl. blev syv havde jeg ikke sovet ret meget alligevel. Efter tre timer stod vi så ved stigerne som går op fra Mer De Glace. Og efter at have været bare to i et reblag gik vi nu rundt blandt et par hundred turister.  

 

Copyright Thomas Holgaard Pedersen