www.fjeldsport.dk

                               Home     Turberetning      Diverse     Galleri      Profil    Links

 

Vandretur på Island

 

Denne korte tur var i forbindelse med mit ophold hos Denis og Berglind. Jeg havde været så heldig at få en ekstra fridag og den skulle selvfølgelig bruges på en vandretur. Da det passede med at Denis skulle ind til Reykavik kunne jeg kører med ham og blive sat af ved Hellisheide. Hellisheide var en af de steder hvor vi havde kørt med hundeslæde om vinteren, så jeg kendte det nogenlunde, men jeg vidste selvfølgelig ikke hvad der lå på den anden side af bakken. Så jeg besluttede at gå over bakken og så ellers se hvor langt jeg kom. Jeg havde taget Jean med, en gamle førerhund, så jeg havde da lidt selskab.

 

Efter en halv time trekvarters tid var vi så oppe på bakken og der var en fantastisk udsigt. Jeg kunne se hel til Reykavik og det virkede som om at dalen imellem mig og Reykavik var fuldstændig flad, men det vidste jeg godt at den ikke var. Set fra bilen, når man kører på ringvejen, så er det lava marker hvilket ikke virker til at være nemt at gå i. Nede i dalen så det ud til at der løb mange småbække så jeg valgte at blive oppe på bakken og så følge den. Det viste sig så at være en dårlig ide, godt nok var der en god udsigt, men det virkede også som om at vandet samlede sig i de små sadler der nu var og derfor var det meget mudret. Men efterhånden som jeg kom længere ned, blev det muligt at gå hvor det ikke var så mudret. Da vi så endelig var kommet længere ned begyndte alle åerne så at komme, men det er også bedre ind at gå i mudre. Så vidt jeg ved var det første gang at Jean skulle prøve at krydse en å, hvilket han egentlig var meget ligeglad med til at starte med, men senere fik han hvis smag for han havde som regle krydset åen flere gange ind jeg krydsede den. Efter et par timer kom vi til en hytte og jeg gik ind for at kigge i den. Der var et kort så nu kunne jeg ligesom lægge en plan for hvor jeg skulle gå hen. Det så ud til at der kom en sø længere oppe og den ville jeg så bivuakere ved og så gå op i bjergene på tilbagevejen. Jeg gik ned og krydsede ”hovedåen” igen og gik pludselig på en sti. Efter et stykke tid kom jeg dertil, hvor stien deler sig og jeg kunne derfor se min planlagte rute for i morgen. Med min lille kikkert kunne jeg se at der var en del sne, men ellers kunne jeg ikke se ret meget for skyerne, så jeg ville vente med at beslutte mig til  i morgen og forsatte op til søen. Landskabet var fyldt med en masse lava, hvilket er sjovt at gå rundt i når det er så stort.

 

Da det så småt var ved at blive mørkt kom jeg til søen og det viste sig at søen var oversvømmet. Rundt om søen var der lava, som var omkring 50- 100 meter høj. Når jeg klatrede op på det kunne jeg se sporet igennem vandet, men jeg kunne også se en masse is der flyd rundt i vandet. Så jeg ville ikke gå igennem vandet bare for at gå tilbage igen i morgen, men der hvor jeg var, var det mudret og jeg valgte derfor at gå tilbage til der hvor stien deler sig. Der havde jeg fundet en lille hule hvor jeg lige nøjagtig kunne være. Det var hel perfekt, et par meter fra hulen løb der en lille bæk så der var nok vand både til mig og Jean. Jean blev fodret mens mit aftensmad blev lavet. Jean lagde sig til at sove med det samme, mens jeg lige kunne nå at læse et par kapitler i min medbragte bog. Da jeg vågnede næste morgen var det hele dækket af et let lag sne, men heldigvis ikke inde i hulen. Med det lidt dårlige vejr besluttede jeg at gå samme vej tilbage, det er utroligt at Jean kunne finde nøjagtigt det samme spor som vi gik i igår selvom at det var fyldt med sne, men han er jo ikke førerhund for ingenting. Efter tre-fire timer var jeg tilbage ved vejen kun afbrudt af en pause i hytten. Alt i alt en kort tur, men et godt bevis på at det ikke behøver at være de længste ture der er bedst.

 

Copyright Thomas Holgaard Pedersen