www.fjeldsport.dk

                               Home     Turberetning      Diverse     Galleri      Profil    Links

 

Weissmies 4023 m

Vi tog af sted ved middagstid. Vi tog liften fra Saas Grund til Hohsaas 3101 meter . Herfra gik vi op for at se på vores planlagte rute, men allerede fra liften kunne vi se at der havde været en lavine ned over den. Vi gik/scrablede op af graten, hvor vi havde planlagt at lave bivuak. Men allerede halvvejs kunne vi se at det ville blive for risikabelt, så vi vendte om. På vejen op havde vi set nogle bivipladser og besluttede os for at gå ned og bruge dem. Vi ville så klatre normal ruten op. Mens vi sad på vores bivipladser havde vi frit udsyn over til Wiesmies og det meste af normalruten. Der var to reblag på vej ned og lige inden på skulle ned ”under” nogle serac’er faldt der en ned over deres rute. Men de forsatte og lige efter at de var kommet væk fra serac’erne faldt der en mere, så man må sige at de var heldige! Mens vi sad der i 3200 meters højde og solbadede, kunne vi flere gange se/høre serac’er/laviner og vi blev mere og mere glad for at vi havde valgt en anden rute. Efter en flot solnedgang, med udsigt til Michabelkæden, satte vi vækkeuret til at ringe kl. 3:00.

 

Den lange nat.

 

Kl. 1:00 vågnede jeg og troede at jeg kiggede lige ind i solen, men da jeg kom til mig selv kunne jeg konstatere at det bare var fuldmåne. Efter en kold nat stod vi op og fik lidt morgenmad, fik pakket sammen og begravet vores bivigrej i sneen. Ca. kl. 4:00 stod vi ved gletsjeren og var i gang med at gøre klar til turen. Ruten starter med at krydse Triftgletsjern. Ca. halvvejs ovre gletsjeren var der er serac som faldt ned fra W-væggen og lavinen stoppede ikke mere ind 50- 100 meter fra os. Vi stod stille lidt, vi overvejede nok hver for sig om vi ville forsætte, men forsatte så uden at sige noget. Vel over på den anden side af den storspaltede gletsjer begyndte det at gå stejlt opad og det blev nødvendigt med lidt flere pauser. Jeg var nu kommet foran og havde ikke den store lyst til at holde pause imellem alle serac’erne, så jeg forsøgte at holde en højt tempo. Efter en kort travers gik vi rundt imellem alle de store serac’er og bergsrunder. Det var vildt imponerende og samtidigt kunne vi se de første solstråler over på 4000’erne over i Michabelkæden. Det sidste stykke op fra serac’erne var meget stejlt og et fald ville resultere i at man ville lande oven på nogle af serac’erne, hvilket helt sikkert ikke ville være sjovt! Oppe på platuet/sadlen var der dømt pause. Bjarne var fuldstændigt smadret, så der skulle drikkes vand og spises chokolade. Efter en længere pause var han klar igen og kunne begynde sin tur foran. I dag var det Bjarnes tur til at være ”nede”, men på Strahlhorn var det mig der var ”nede”, og så må man hjælpe hinanden så godt man kan. Bjarne forsatte op over sadlen og herfra var det bare let vandring til toppen, kun afbrudt af få pauser og for at få mere tøj på. Vi var kommet længere op og det var begyndt at blæse. Men efter at være blevet ”snydt” af fortoppen kom vi endelig op på toppen, ca. kl. 7:30. Det var rigtig flot og vi var så heldig at stå alene på toppen. Efter at havde taget de obligatoriske billeder begyndte vi at gå nedad.

 

Folkevandring mod toppen…

 

På vej nedad var det lige ved at gå galt, da min ene steigeisen fangede min slynge som jeg havde til at hænge fra selen. ”Faldet” var ikke mere ind at det stoppede sig selv, men mit hjerte hoppede lige et par slag over og begyndte så at pumpe helt vild. Det samme skete for Bjarne og engang mere for mig, før jeg kortede slynge mere op. På vej nedad begyndte det helt store kaos. Wiesmies er ikke noget svært bjerg og med sine 4023 meter et eftertragtet mål. Så på vej nedad blev vi mødt af ca. 100 mennesker som alle ville på toppen. Havde de set de serac’er som vi havde set dagen før, var de nok taget af sted tidligere. Men nogen af dem vidste ikke hvad de lavede og jeg frygtede lidt for deres liv. Men turen nedover gik hurtigt og da vi var tilbage ved vores bivigrej, kunne vi se at der havde været en lavine i løbet af natten, i den couluir som vi ville havde klatret. Så det var godt at vi ikke gjorde det. Men nu skulle vi ned for at mødes med vores forældre som var kommet ned for at besøge os, så nu kunne vi endelig få noget kød!

 

 

Copyright Thomas Holgaard Pedersen