www.fjeldsport.dk

                               Home     Turberetning      Diverse     Galleri      Profil    Links

 

Slædetur.   

Slæden er lavet af træ, reb og lidt plastik. Slæden er ”hjemmelavet” og af samme model som den Sirius bruger. Det tager to mand en hel uge at lave slæden. Slæden er surret sammen sådan at den kan give sig. Hvis den var skruet sammen ville den ikke være så fleksibel og ville hurtigt gå i stykker (brække). Det eneste der er skruet på er plastikmederne. Slæden er utrolig stærk og kan klare det meste. Måden vi styrede slæden på, var selvfølgelig at dirigere hundene, men vi kunne også styre slæden udenom diverse forhindringer, som f.eks. sten el. et hul i isen. Når vi skulle bremse gjorde vi det ved hjælp af bremsetorve. Vi havde tre slags bremsetorve lang, kort og kæder. Det lange er det der bremser mest, det korte lidt mindre og kæderne er til kørsel på is. Bremsetorvene bliver lagt på opsvinget hvorefter at de går rundt om mederne og laver modstand.

                                                                                En varm forårsdag.

Når vi kørte med turister kørte vi altid i nomekørsel. Hvilket betyder at de løber to og to ved siden af hinanden (som vist under ”Hundene”). Det har flere fordele i forhold til vifte kørsel. Hvis sneen er meget dyb løber hundene i hinandens spor, hvilket betyder at der kun er tre hunde der laver spor, under vifte kørsel er der sådan set tre førerhunde, en førerhund+to sidehunde. Men da vi altid fulgte et spor i sneen, så var det mest praktisk med nomekørsel  og det er grunden til at vi kørte nome kørsel. Vi stod på ski ved siden af  slæden. Skulle vi for eksempel op og ligge bremsetorve på så hev vi os frem i slæden. Det bedre man er til at stå på ski, det nemmere undgår man diverse unødig stop og dermed undgår man f.eks. en del slåskampe. Vi brugte korte slalomski da de er lidt nemmere at styre.

                                                             Pedro, en af førerhundene.

En slædetur varede ca. en time og startede med en kort præsentation af hundene, slæden og hvordan turisterne skulle sidde på den. Vi kørte ca. 25 min. og holdte så 10 min. pause og så kørte vi tilbage igen. I pausen var der mulighed for at turisterne kunne klappe hundene og tage billeder. De kunne også stille diverse spørgsmål. Når vi kørte fortalte jeg en masse om hundene og slædekørsel. Men turisterne nød som regel turen og ventede med at spørge til vi holdt pause. Mens vi kørte tog jeg altid billeder for turisterne eller filmede, hvilket godt kan være besværlig når man står på ski. Turisterne kom som regel fra Europa, USA eller New Zealand. Så alt tale foregik på engelsk. De fleste turister var enten piger fra 20 års alderen og opefter, eller par. Men jeg har kørt men børn på tre år, bedstemødre, døve (hvilket er svært, når man ikke kan tegnsprog), og ja, så var der osse lige playboy pigerne.

                                                            I pauserne bliver der selvfølgelig snakket med hundene.

 

 

Copyright Thomas Holgaard Pedersen